OM STAVEVEJEN 6

Stavevejen 6.dk indeholder øvelser og retskrivningsprøver der retter sig mod folkeskolens 8. klassetrin. Programmet er et personligt og individuelt program som eleven får adgang til via sit uni-login.
Programmet hører tæt sammen med elevhæftet Stavevejen 6 ved at give eleverne muligheder for yderligere træning i de staveområder som er gennemgået i elevhæftet. I Stavevejen 6.dk arbejder eleven individuelt med programmets forskellige ordlister. Elev og lærer har også mulighed for selv at lave ordlister, og arbejdet med ordlisterne foregår i forskellige programmer, spil, orddiktater m.m.
Ud over ordlister indeholder Stavevejen 6.dk 10 digitale retskrivningsprøver der i opbygning og opgavetyper er lig med de prøver eleven vil møde ved folkeskolens afgangsprøve i retskrivning. Hver enkelt prøve bliver dikteret og rettet af computeren. Resultatet bliver gemt i elevens logbog og kan til enhver tid ses og udskrives.

Programmet laver automatisk en analyse af elevens fejlskrevne ord og inddeler dem i fejltyper. Herved foretages en evaluering af elevens stavestandpunkt som viser hvilke staveområder eleven er usikker i, og dermed hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed i den efterfølgende stavetræning.

Læreren har sin egen version som indeholder funktioner der er af særlig betydning for lærerens arbejde med Stavevejen 6.dk.